Bag facaden: Butikkernes strategier på black friday
Black Friday har for alvor indtaget Danmark som årets største shoppingdag, hvor butikkerne lokker med vilde rabatter, kø-tilbud og blinkende reklamer. For forbrugerne kan det føles som et overvældende tilbudsjagt, men bag kulisserne ligger der en nøje orkestreret strategi, hvor hver eneste pris, skilte og kampagne er planlagt ned til mindste detalje. Hvad sker der egentlig bag facaden, når detailhandlen ruller det sorte markedstæppe ud?
I denne artikel går vi tæt på butikkernes metoder og motiver under Black Friday. Vi dykker ned i historien bag fænomenet, undersøger hvordan butikkerne forbereder sig, og afslører de psykologiske greb, der får os til at fylde indkøbskurven. Vi ser også nærmere på forskellen mellem online- og fysiske butikker, sætter spot på bæredygtigheden – eller manglen på samme – og giver dig konkrete råd til at gennemskue, hvornår et tilbud rent faktisk er så godt, som det ser ud.
Så hvis du vil vide mere om, hvordan Black Friday egentlig fungerer set fra butikkernes side, og hvordan du bedst navigerer i tilbudsjunglen, så læs med her.
Historien bag Black Friday i detailhandlen
Black Friday har sin oprindelse i USA, hvor dagen traditionelt markerer starten på julehandlen dagen efter Thanksgiving. Begrebet “Black Friday” blev først brugt i 1960’ernes Philadelphia, hvor politiet beskrev den voldsomme trafik og de store menneskemængder, der strømmede til byens butikker for at gøre et kup.
Siden har detailhandlen taget konceptet til sig og forvandlet dagen til årets største udsalgsbegivenhed, hvor butikker lokker med store rabatter og ekstraordinære åbningstider.
I Danmark gjorde Black Friday for alvor sit indtog omkring 2013, og på få år har danske butikker adopteret den amerikanske tradition, så forbrugere nu også herhjemme forventer store tilbud og rift om varerne. For detailhandlen markerer Black Friday ikke blot en vigtig salgsdag, men også startskuddet til den intense juletid, hvor strategisk planlægning og markedsføring er afgørende for butikkernes succes.
Planlægning og forberedelse: Når julehandlen starter tidligt
For mange butikker begynder julehandlen reelt allerede i november, og Black Friday markerer startskuddet for en intens salgsperiode. Allerede flere måneder før den store dag går planlægningen i gang. Indkøbere og marketingafdelinger samarbejder om at udvælge de varer, der skal sættes på tilbud, og lageret bliver fyldt op med de produkter, man forventer kunderne vil efterspørge.
Samtidig lægges der detaljerede strategier for, hvordan kampagner skal rulles ud – både online og i de fysiske butikker. Mange kæder bruger avancerede dataanalyser til at forudse trends og justere deres sortiment, så de kan ramme rigtigt fra første færd.
Forberedelsen handler ikke kun om gode tilbud, men også om at skabe et forspring i julehandlen og fastholde kundernes opmærksomhed gennem hele sæsonen. På den måde bliver Black Friday mere end bare én dag – det bliver begyndelsen på butikkernes største og vigtigste periode på året.
De skjulte priser: Hvordan rabatter og tilbud fastsættes
Når Black Friday nærmer sig, arbejder butikkerne målrettet med at fastsætte priser og rabatter på en måde, der både tiltrækker kunder og maksimerer indtjening. Ofte ser vi store procenter og markante prisnedsættelser, men bag facaden ligger en nøje kalkuleret strategi.
Mange butikker hæver først prisen på varer i ugerne op til Black Friday for derefter at kunne præsentere en tilsyneladende større rabat.
Samtidig udvælges de produkter, der kommer på tilbud, ofte ud fra hvilke varer, der har haft lavt salg eller hvor der er stor avance – det vil sige, at butikken stadig tjener penge, selv efter en “stor” rabat.
Desuden bruger forhandlerne avancerede algoritmer og analyser af tidligere salgsdata til at beslutte, hvor meget de kan sætte priserne ned uden at skade deres overskud. For kunden betyder det, at den annoncerede besparelse ofte ikke er så stor, som den ser ud til, og at det kræver et ekstra blik at vurdere, om et tilbud virkelig er så fordelagtigt, som prisskiltet lover.
Psykologiske tricks: Sådan lokker butikkerne dig til at købe
Når butikkerne forbereder sig til Black Friday, tager de i høj grad psykologiske tricks i brug for at få dig til at købe mere, end du egentlig havde planlagt. Et af de mest benyttede greb er at skabe en følelse af tidspres ved at skilte med “begrænset antal” eller “kun i dag”-tilbud, hvilket får os til at handle hurtigt af frygt for at gå glip af et godt køb.
Samtidig bruger butikkerne ofte store, røde prisskilte og før- og nupriser, der fremhæver besparelsen og får rabatten til at virke ekstra attraktiv – også selvom den måske ikke er så stor, som den ser ud til.
Mange webshops benytter sig desuden af “social proof”, hvor det vises, hvor mange andre der netop nu kigger på varen eller har købt den, hvilket øger følelsen af, at man skal slå til hurtigt.
Endelig er butiksindretningen, både fysisk og digitalt, nøje designet til at lede dig forbi impulskøb og fristende varer, før du når frem til det, du egentlig kom efter. Alt sammen for at få dig til at handle mere – og hurtigere – end du havde tænkt.
Online eller fysisk butik: Forskelle i strategier
Mens både online- og fysiske butikker kæmper om kundernes opmærksomhed på Black Friday, adskiller deres strategier sig markant. Fysiske butikker satser ofte på tidsbegrænsede tilbud og skaber en oplevelse, hvor køen foran butiksdøren og stemningen i butikken er med til at forstærke følelsen af eksklusivitet og knaphed.
Her handler det om at lokke kunderne ind i butikken, hvor de også kan fristes af impulskøb og opleve produkterne fysisk. Onlinebutikker, derimod, arbejder typisk med lynhurtige prisjusteringer, pop-up-tilbud og personliggjorte kampagner via e-mails og sociale medier.
Du kan læse mere om black friday på www.blackfriday.dk
.
De udnytter muligheden for at analysere kundernes adfærd i realtid og tilpasse deres markedsføring herefter. Desuden kan onlinebutikker ofte tilbyde et større udvalg og længere åbningstider – nogle starter endda Black Friday-tilbuddene flere dage før selve dagen. Samlet set betyder det, at forbrugeren mødes af to vidt forskellige indkøbsoplevelser, hvor både det fysiske nærvær og den digitale bekvemmelighed forsøges udnyttet maksimalt.
Bæredygtighed og Black Friday – et modsætningsforhold?
Når Black Friday ruller over landet med løfter om store besparelser og et hav af tilbud, står bæredygtighed ofte i skarp kontrast til forbrugsfesten. Mange forbrugere bliver lokket til impulskøb af varer, de måske ikke har brug for, hvilket øger produktionen, transporten og i sidste ende mængden af affald.
Samtidig kan de lave priser presse producenter og leverandører til at skære hjørner – både hvad angår miljøhensyn og arbejdsvilkår. Flere butikker forsøger dog at imødekomme den voksende bæredygtighedsdagsorden ved for eksempel at fremhæve miljøvenlige produkter eller donere en del af omsætningen til velgørende formål på dagen.
Alligevel er der grundlæggende tale om et modsætningsforhold mellem ønsket om at sælge mest muligt på kort tid og ambitionen om at fremme ansvarligt forbrug. For mange virksomheder bliver det derfor en balancegang mellem at udnytte Black Fridays kommercielle potentiale og samtidig tage hensyn til klima og miljø.
Sådan spotter du de ægte tilbud
For at gennemskue, hvilke Black Friday-tilbud der reelt er gode, kræver det lidt forarbejde. Start med at danne dig et overblik over de normale priser på de varer, du er interesseret i – det kan gøres ved at tjekke prishistorik på prisportaler eller ved at følge prisen på varen op til Black Friday.
Mange butikker hæver nemlig prisen i ugerne inden udsalget, for derefter at sænke den til “tilbudsprisen”, som derfor ikke nødvendigvis er billigere end tidligere på året.
Tjek også, om tilbuddet gælder præcis den samme model eller variant, da små ændringer i varen kan retfærdiggøre en lavere pris, uden at det nødvendigvis er et bedre tilbud.
Vær desuden opmærksom på stærkt begrænsede antal eller “kun i dag”-tilbud, som kan give en falsk følelse af hastværk. Ved at være kritisk, tålmodig og sammenligne priser på tværs af butikker, står du langt bedre rustet til at spotte de ægte tilbud og undgå impulskøb, der ikke nødvendigvis er så fordelagtige, som de ser ud til.


